Østligt brandberedskab til søs røg til Slagelse
SLAGELSE: Fra 1. januar 2019 skal Slagelse Brand og Redning ikke længere kun rykke ud til lands, når brandalarmen lyder. Fremover rykker de lokale brandfolk også ud til vands, da Slagelse Brand og Redning netop har vundet Beredskabsstyrelsens udbud om brandberedskab til søs øst for Storebælt, oplyser Slagelse Kommune.
Hvis uheldet sker, er det skibets kaptajn, som vurderer om brandvæsenet skal tilkaldes. I så fald sender Forsvaret en redningshelikopter, som henter det ene hold brandfolk, mens det andet hold står standby. Brandfolkene skal efter alarmering være klar til at tage afsted med udstyr ombord på enten helikopter eller båd/skib inden for 30 minutter, hvor de professionelle brandfolk skal assistere skibets besætning.
Det er en ny opgave, som venter de lokale brandfolk, som dog alligevel ikke er helt uvant.
- Vi er vant til på brandskolen i Korsør at uddanne bl.a. skibsbrandmænd, og vi har også søfolk på vedligeholdelseskurser, så vi har allerede en stor viden inden for området. Men det bliver nyt for os at være med på selve opgaven, og det ser vi selvfølgelig meget frem til. Det giver god værdi for vores folk at de fremover både får teorien hos os og derefter får mulighed for at udøve det de har lært i praksis, når vi bliver kaldt ud. Så efteråret skal vi bruge på at uddanne vores egne brandfolk, så de er klar til at stikke til søs fra det nye år, siger konstitueret beredskabschef Michael Djervad.
De to hold, som skal være klar til at blive sendt ud, vil hver især bestå af 1 indsatsleder, 1 holdleder og fire brandfolk. Hvor tit der bliver brug for, at Slagelse Brand og Redning rykker ud til søs vides naturligvis ikke på forhånd. Baseret på de tidligere år forventes det at blive relativt sjældent, men når uheldet er ude, bliver opgaven primært redning af personer og brandbekæmpelse ombord på skibet og ikke andre beredskabsopgaver.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.